07193 : Sommerhus i Yderby Lyng til 8 personer
Stranden er 50 meter fra huset og i perioden ca. 1. juni -31. august er der blot 200 meter til områdets eneste badebro. Kitesurfing eller kystfiskeri er også en aktivitetsmulighed blot 50 meter fra huset. Der er udendørs bruser ved huset i perioden ca. 1. maj - 1. november.
Der er åbent køkken i forbindelse med lys spisestue og opholdsstue. Fra opholdsstuen er der udgang til grunden og den store, overdækkede terrasse, hvor alle dagens måltider kan indtages. I kan nyde udsigten over vandet fra spabadet, ligge på en af de fire solvogne eller dyste i en af husets aktiviteter. Husets beliggenhed giver jer mulighed for at nyde en fuldstændig fantastisk stjernehimmel, når vejret er klart.
Fire soveværelser med hver to sovepladser. Fra det store soveværelse er der udsigt over vandet og udgang til overdækket terrasse. Huset rummer 2 badeværelser og separat bryggers med vaskemaskine og vask.
Til underholdning er bordtennisbord, PlayStation4 og udendørs finder I fodboldmål og trampolin (benyttes på eget ansvar/forsikring). Udlejes ikke til ungdomsgrupper.