29-2283 : Sommerhus i Rømø til 14 personer
Dette flotte, veludstyrede og velisolerede stråtækte træsommerhus er udstyret med 2 varmepumper. En luft til luft varmepumpe til energivenlig opvarmning af boligen om vinteren og aircondition om sommeren. I 2015 er yderligere en energibesparende poolvarmepumpe installeret til opvarmning af swimmingpoolen. Det har reduceret sommerhusets samlede energiforbrug med 25 % til 50 %. Størst reduktion om vinteren. Nye energibespareende hårde hvidevarer, nye vinduer med energiruder, effektiv isolering af poolrummet samt LED-pærer vil reducere energiforbruget yderligere.
Sommerhuset, der løbende er renoveret, har en sjælden dejlig beliggenhed - i bunden af lukket vænge og ugenert i en lysning i skoven. Huset er omkranset af høje træer, der dog ikke skygger for solen på husets to terrasser, hvor der på de 107 m2 er både morgen- og aftensol samt læ. Her indbyder nye havemøbler og den store stengrill til hyggelige grillaftener sommeren igennem.
Husets smagfulde og elegante indretning er lyst og unikt udført i 2 plan og de to rummelige opholdsstuer har plads til alle husets gæster. En helt speciel arkitektur med panoramavinduer mod syd og loft til kip giver den ene stue på 44 m2 et rummeligt, lyst og atmosfærefyldt præg. Stuen er indrettet med komfortable lædermøbler, nyt 70” 4K UHD LED Smart TV med Chromecast, 5.1 surround sound med Bluetooth, parabol, Blu-Ray afspiller, stereoanlæg med CD-afspiller, trådløse opladere til smartphones samt ny effektiv brændeovn og en kraftig varmepumpe. Fra stuen er der gennem et bredt glasparti et godt overblik over den 25 m2 store pool.
Det åbne køkken er praktisk kombineret med den store afskærmede spisestue. Flot, funktionelt køkken (2012) med god skabsplads, 2 nye selvafrimende køle-/fryseskabe med frysekapacitet på 190 liter, ny varmluftsovn med grill og pyrolyse, nye induktionskogeplader, 3-funktions mikrobølgeovn og støjsvag opvaskemaskine.
Poolhuset har fem soveværelser, der alle er indrettet med dobbeltsenge med boksmadrasser samt nye vinterdyner, sommerdyner, puder og rullemadrasser. Det ene værelse i stueetagen har sågar en 180 cm bred dobbelt køjeseng med 4 boksmadrasser. I et af værelserne på 1. sal kan dobbeltsengen nemt adskilles til 2 enkeltsenge. På hvert værelse er der et Full HD LED TV med valgfri digitale kanaler. På det ene værelse endda et 40” Full HD LED Smart TV med Chromecast.
I opholdsstuen på 1. sal - med frit udsyn over opholdsstuen i stueetagen - er der en ny sovesofa med topmadras til 2 personer samt et 32” Full HD LED Smart TV med valgfri digitale kanaler og DVD-afspiller.
To komplette og i 2015 renoverede badeværelser samt sauna. Badeværelserne med nye toiletter og bruser samt nye skridsikre gulvfliser. I det største badeværelse er der ny vaskemaskine og ny tørretumbler samt direkte adgang til saunaen med to gennemgående bænke. Såvel badeværelser som køkken, spisestue og poolrum har gulvvarme.
En energivenlig varmepumpe opvarmer saltvandspoolen til 30 °C, hvor vandkvaliteten reguleres konstant. Et ophold i det oplyste, azurblå bløde vand er derfor absolut en behagelig oplevelse. Poolrummet er yderligere udstyret med en 2-personers spa med vand- og luftmassage og en ekstra bruser.
Til børnene er der legeplads med en stor trampolin, gynger og overdækket sandkasse samt beachvolley-bane foran sommerhuset. Desuden tilbydes husets gæster gratis, trådløs internetforbindelse (medbring egen PC).
Poolsommerhuset er placeret i Danmarks største Nationalpark og UNESCO verdensnaturarvsområdet Vadehavet - centralt på Rømø med korte gå-, cykel- og køreafstande til verdens bredeste badestrand og Vesterhavet eller det fantastiske Vadehav på øens østside - Europas største spisekammer for trækfugle.
Dette velisolerede og energibesparende luksuspoolhus rummer perfekte rammer for en afslappende ferie år efter år og er ideelt til flere familier eller vennepar - uanset årstiden.
Af hensyn til øens rige fugleliv, mange harer og rådyr samt græssende kreaturer skal hunde altid føres i snor!
Ingen udlejning til ungdomsgrupper, hvor alle er 15-25 år.
Rygning ikke tilladt. Ved overtrædelse af forbuddet opkræves et gebyr på minimum DKK 3.0000,-.
OBS: Ankomsttidspunktet er altid fra kl. 16.00.
Rygning ikke tilladt i huset.
Ingen udlejning til ungdomsgrupper
Rygning ikke tilladt i huset.
Ingen udlejning til ungdomsgrupper
Annonce ID:
29-2283
Sted:
Rømø
Udlejertype:
Bureau (Sol og Strand)
Personer:
14 pers.
Soverum:
5 soverum
Byggeår:
1990
Husareal:
203 m2
Husdyr må medbringes:
Ja
Rygning tilladt indendørs:
Nej
Havudsigt:
Nej
Swimmingpool:
Ja
Spabad:
Nej
Sauna:
Nej
Vaskemaskine:
Ja
Tørretumbler:
Ja
Opvaskemaskine:
Ja
Microbølgeovn:
Ja
Brændeovn:
Ja
Varmepumpe:
Ja
Sat-tv:
Nej
Fordeling af sovepladser :