31970 : Sommerhus i Grønhøj Strand til 10 personer
Fra grunden er der udsigt over havet og klitterne. På klitten foran huset er der et perfekt aftenspot til drinks og solnedgangskig.
Huset er bygget i 1987 og siden løbende vedligeholdt, så det i dag fremstår med lys indretning i moderne, dansk sommerhusstil.I huset findes stort set alt, hvad hjertet begærer. Indretningen er helt optimal for et så stort hus og byder bl.a. på et stort og åbent køkkenalrum med direkte adgang til spiseafdelingen med udsigt ud over klitlandskabet, 4 soverum samt hems og 2 fuldtudstyrede badeværelser. Særligt den forhøjede opholdsstue indbyder til afslapning og hygge: Om det er hygge ved pejsen, lidt havkig og klitkig i panoramavinduerne, Wiispil, brætspil, DAB/FM radio med bluutoth, fjernsyn eller læsning af en bog i den bløde hjørnesofa.
Fra hemsen er der havudsigt og hemsen er i øvrigt så høj, at I sagtens kan udnytte den som opholdsplads.I poolafdelingen er der både swimmingpool med en god dybde, spabad, sauna og en ekstra bruser ved poolen.Her har I altså rammerne for en uforglemmelig ferie - hele året rundt.
Udlejes ikke til ungdomsgrupper.